En glædelig overraskelse fra Lübeck

,

I december besøgte to klasser fra SOSU Nykøbing Lübeck og havede en rigtig juletour. Thea, Siw, Claudia og Anna fortæller om derers oplevelser:

Et besøg på et familieejet plejehjem. Vi lavede øvelser som blandt andet at lave hjertemassage, vi tog blodtryk, vi prøvede i korte træk at lave alt der kunne styrke vores sanser. Der var duften af ældre mennesker og den dejlige mad vi fik serveret af den dygtige kok. Lige fra da vi kom ind ad døren, blev vi mødt med åbne arme og kæmpe smil på deres læber. De tog god hånd om os, og gjorde det til en rigtig hyggelig tid ved dem. Sønnen til damen der ejede plejehjemmet startede med at vise et lille slideshow, hvor han forklarede lidt om deres hverdag på jobbet, og hvad de lavede. Vi blev også vist lidt rundt på plejehjemmet, plejehjemmet lignede egentlig meget et plejehjem som i Danmark. Vi stødte også på plejehjemmets ældste beboer på 101 år, en velfungerende ældre mand.

Vores fritid var noget mange så frem til, de mange butikker og mange uvante omgivelser. Man kunne gå i butikker, men nogle valgte at gå tilbage på det vandrerhjem, vi boede på. Vores aftener gik med at spise på den nærliggenderestaurant Peter Pane, hvor ved det første fodtrin man kom ind, kom der en duft af lækker mad.

Vi startede vores morgen ud med morgenmad på vandrehjemmet, derefter drog vi ud i Lübeck by for at lave de forskellige aktiviteter, der er blevet planlagt for os elever. Vi fik noget fritid, efter der har været aktivitet og efter lidt fritid, var der aftensmad. Derefter var der noget aftenfritid og for at slutte aftenen af på den bedste måde, lå man på sit værelse med sine ønskede værelseskammerater.

Da vi gik rundt blandt de mange besøgende til julemarkedet, kunne man høre, at der var mange danskere blandt dem. Bare på de få dage vi var der, var der flere andre danske skoler nede og besøge og se det smukke julemarked. Det er en begivenhed, der får mange folk ud af husene og op på gaden.