Informationsmøde „At arbejde og bo i Danmark”

,

Den 12. april 2022 inviterede Agentur für Arbeit, sammen med jobcentrene Guldborgsund og Lolland til et informationsmøde omkring ”At arbejde og bo i Danmark” med særlig fokus på regionen Lolland-Falster.

Efter velkomsten fra Markus Dusch, lederen af Agentur für Arbeit Lübeck, præsenterede Henrik Frederickson fra Jobcenter Lolland arbejdsmarkedet på den danske side af Femern-Bælt. Lige nu leder især håndværksvirskomhederne efter medarbejdere. Han fortalte også at mange virksomheder finder nye medarbejdere igennem netværk og ikke ved hjælp af stillingsopslag. Hvis man skal skrive en ansøgning i Danmark er et CV vigtig. Her skriver man også noget om sig selv som person, dette adskiller sig fra det tyske CV, informerede han.

Derefter orienterede Peter Hansen fra regionskontor og infocenter i Padborg om vigtige emner for grænsependlere og udvandere. Hvor skal jeg tilmelde mig? I hvilket land betaler jeg skat? Hvordan er det med social sikring? Når man tager beslutningen om at arbejde i nabolandet, er der forskellige ting, man skal tage hensyn til. Derfor tilbyder infocentret i Padborg, som er netværkspartner i projektet RE-BAL, personlig rådgivning.

Arbejdet ved den største byggeplads i Nordeuropa, Femern Bælt tunnelen, præsenteres af Per Bech Grønning, som er leder for Femern Agency. Her skabes der allerede i dag og i de kommende år mange forskellige arbejdspladser. Derfor tilbyder Femern Bælt regionen mange muligheder for, at man på begge sider af grænsen kan få arbejde.

Næste informationsmødet omkring emnet ”at arbejde og bo i Danmark” finder sted den 10. maj i Oldenburg i Holstein. Du kan finde flere informationer her.