De aktuelle omstændigheder tillader os stadig ikke at gennemføre fysiske aktiviteter i projektet. Der var planlagt mange workshops på tværs over grænsen, samt besøg hos projektets skoler her til foråret. De planlagte fysiske aktiviteter blev vi nødt til at tænke om og lave en plan B – løsningen blev gennemførsel af digitale aktiviteter.

Vi organiserede et digitalt kursusforløb for alle projektpartnere, for at klæde dem på med de nødvendige kompetencer og give inspiration til gennemførsel af digitale workshops med eleverne. Pædagogisk IT-konsulent Per Kjeldgaard Mortensen og Claus Brandt Kristensen, begge fra vores leadpartner CELF, forklarede, hvorfor det er så vigtigt at digitalisere uddannelsesverdenen og viste, hvordan digitalisering kan bidrage til en mere effektiv og elevvenlig undervisning.

Kursusdeltagerne fik et indblik i CELFs moodle-baserede lærlingsplatform, hvorigennem det er muligt for eleverne at lære differentieret og i deres eget tempo. Derudover blev der vist forskellige værktøjer, som vores projektskoler kan bruge til udviklingen af spændende, digitale workshops med deres danske hhv. tyske partnerskole. Med programmer som H5P og Thinglink kan man for eksempel lave interaktive lærevideoer til eleverne. Med et 360-graders kamera kan man optage og få det hele med imens du bevæger dig rundt. Ja, nogle påtænker sågar at lave optagelser af skolen og lokalområdet med en drone – ideerne og kreativiteten er stor.

Kursusforløbet var også åben for personer uden for RE-BAL. Således var der flere lærere og medarbejdere fra kamrene, som deltog i de forskellige workshops og som nu kan bruge de nye idéer i deres undervisning og projekter. Derudover venter der nu et kursusforløb for vores partnere i de danske og tyske jobcentre, hvor de vil få viden og værktøjer til brug af Microsoft Teams, så de kan gå i gang med deres egne planlagte workshops.

Vi glæder også til de kommende måneder og er spændte på at se, hvad vores projektpartnere har planlagt til deres digitale aktiviteter!