“Vi er stadig meget begejstrede for vores udveksling med den danske erhvervsskole CELF og de mange nye indtryk“, lyder det fra faglærer Michael John fra den tyske erhvervsskole i Ostholstein/Oldenburg.

Efter et forår, hvor det grundet corona kun var muligt at lave digitale aktiviteter, blev det i efteråret 2021 igen muligt at mødes fysisk. Således rejste ni tyske kokkelærlinge og faglæreren i september til CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.

Værten Dorte Skov Jensen, faglærer for kokkene på erhvervsskolen CELF, havde forberedt et spændende program for kokkeleverne fra Tyskland. De skulle bl.a. lave smørrebrød sammen og på virksomhedsbesøg på Fejø.

”Jeg kunne rigtig godt lide at besøge øen Fejø, hvor vi så en vingård”, sagde en elev. Turen bød bl.a. på et besøg hos en permakultur-gård, hvor gruppen oplevede, hvordan saftevand produceres. Eleverne fik et rigtig godt indtryk af den lokale mad- og arbejdskultur.

Programmet var så inspirerende, at eleverne på campingpladsen, hvor de boede, viste hvad 11 kokke kan stable på benene i et meget lille køkken. Fra morgen til aften var der den fineste mad på menuen, og eleverne konkurrerede om at lave den bedste ret.

”Workshoppen i Danmark har været en øjenåbner for vores elever: arbejdsmarkedet ender ikke ved grænsen. De kan godt forstille sig at arbejde i nabolandet”, fortæller Michael John. De danske kokkes besøg i Tyskland er allerede planlagt, og alle glæder sig til at se hinanden igen.

Det fortalte Per Bech Grønning, leder af Femern Agency, om til medarbejderne fra Jobcenter Lolland, Guldborsund samt Agentur f. Arbeit og Jobcenter Lübeck. Et meget spændende foredrag med vigtige aspekter, som grundet corona måtte holdes digitalt.

De sidste måneder er der kommet mange nye projektmedarbejdere hos partnerne. For at deltagerne kunne lære hinanden bedre at kende prøvede vi digitalt teambuilding. Deltagerne blev inddelt i mindre grupper, hvor de skulle forsøge at tale hinandens sprog – det kom der meget sjov ud af.

Alle er dog enige om, at det fysiske møde er meget mere givende og derfor mødes man til foråret 2022 for at afprøve de nyvundne sprogkundskaber.

 

Endeligt kunne vi igen mødes „face to face“!

Sidste gang vi mødtes fysisk var til projektets opstartsseminar, som fandt sted i slutningen af februar 2020 – kort efter blev Europa lukket ned grundet Corona, og det har kun været muligt at mødes digitalt.

Den 9. september 2021 havde partnerne sat hinanden i stævne i MediaDocks i Lübeck, og for nogle projektpartnere var det første gang de mødte hinanden.

Deltagerne blev inddelt i grupper og skulle planlægge nye aktiviteter og workshops, som resulterer i besøg i nabolandet med elever inden for uddannelserne til elektriker, kok, butik, SOSU og gymnasieområdet.

Hvad koster det med bus til Tyskland? Hvor er det billigst at bo ved Køge? Hvilke sociale aktiviteter skal vi lave? Blyant og regnemaskine var fremme for det hele skulle stemme med budgettet.

Vejret viste sig fra sin bedste side, så mange benyttede pauserne til at nyde det dejlige vejr, udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at kende.

Det bliver rigtig spændende at følge de mange aktiviteter i projektet de kommende måneder, og vi håber at kunne ligge nogle gode historier fra de mange aktiviteter på vores hjemmeside.